GFO Tjørnegård er skolefritidsordningen for 0. – 2. klasse beliggende på Tjørnegårdsskolen.

Vi har ca. 225 glade børn, som frit kan bevæge sig i hele GFOen - både inde og ude.

Vi har store og grønne udearealer med en god legeplads og bålhytte. Derudover bruger vi nærområdets muligheder.

Vi er en idrætsGFO og har derfor fokus på bevægelse og fysiske aktiviteter.

Hele sommerhalvåret har vi Jægersborg Boldklub´s baner til rådighed, og i vinterhalvåret bruger vi blandt andet Gentofte skøjtehal.

Personalet i GFO´en arbejder tæt sammen med indskolingens lærere, og hver klasse har en pædagog tilknyttet, som også har timer i skoletiden.

Åbningstider og kontakt
Vi har morgenåbning hver dag fra kl. 7–8.
Mandag til torsdag har GFOen åbent til kl. 17.
Fredag lukker vi kl. 16.

Telefon: 
Rum ved 0. klasser: 3998 5145
Hjerterummet: 3998 5150

For mere information, kontakt da:

GFO Leder
Helle Thomassen
Mobil 2496 7856
[email protected]

Afdelingsleder
Bettina Bay
Mobil 2496 7261
[email protected]

 

En dag i GFO
Når børnene har fri fra skole, kan de vælge mellem forskellige aktiviteter.

Aktiviteterne varierer fra dag til dag, men der vil hver dag være en bevægelsesaktivitet – fortrinsvis udenfor, men det kan også være i gymnastiksalen.

Endvidere er der også mulighed for at være kreativ i værkstedet, deltage på ture, lave særlige projekter (som for eksempel drama), lege på engelsk, tegne, spille, læse eller besøge vores ”have- til- mave-hus” på Tjørnestien.

Hver dag fra kl. 14-15 serveres lidt frugt og groft brød. Her kan børnene være med til at gøre klar og servere for de øvrige børn.